Specielle Proteser

helprotese_nyDen naturtro tandprotese

Hvor ofte ser man ikke ”Hollywood-smilet” med de kridhvide tænder? Det kan se kunstigt ud hos en ældre person, fordi alle ved, at ikke bare kroppen, men også tænderne bærer præg af alderen. Problemet kan løses, hvis man vælger en protese med såkaldt specielt karakteriserede tænder. Klinik for Tandproteser kan lave kunstige tænder med både plast- og sølvfyldninger, ja endda med belægninger efter tobak. Tandsættet kan tilpasses helt efter dine ønsker.

Ønsker du en protese, der til forveksling ligner dine egne tænder, kan vi anbefale Den Naturtro Tandprotese. Den Naturtro Tandprotese fremstilles efter gennemprøvede teknikker, hvor både gummen og tænderne får et individuelt præg. Hvis du bruger en tandprotese, som er naturtro, vil ingen bemærke, at du har en kunstig tandprotese. Du vil få følelsen af at have fået dine egne tænder tilbage.

Den ensfarvede gumme, som nogle tandproteser har, ser ikke naturtro ud. Vi kan derfor tilbyde dig en protese med en såkaldt naturtro gumme, der både har antydninger af blodårer, forskellige farvenuancer og en naturtro udformning. En naturtro gumme kan tilpasses både hudfarve, hårfarve osv. Og så bliver den lavet, så overgangen mellem tand og tandkød ser naturtro ud.

I de senere år har der været stadig større efterspørgsel på naturlige proteser. Også når det drejer sig om at få sit tidligere naturlige smil tilbage, kan vi genskabe det efter fotos.
Kontakt os og bestil tid til en uforpligtende og gratis konsultation og se de forskellige før- og efter-resultater.